
Smør en tærteform (Ø 26) og for den med tærtedejen. Skær rødløgene i tynde både, og skær hvidløg og svampe i tynde skiver. Sauter alle tre dele i olivenolien - krydr med salt og peber undervejs – og fordel svampeblandingen i tærtebunden. Pisk æg, creme fraiche, ost, salt og peber sammen og hæld blandingen over svampene. Halver tomaterne og læg dem dekorativt på tærten med skærefladen opad. Drys med oreganoen og bag tærten ved 200°C i 25-35 min. til æggemassen er helt stivnet og den er let gylden på toppen. Server den lun som tilbehør til kød- og fiskeretter eller som den er med en grøn salat og godt groft brød til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften