0
Tagine med lange og couscous
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Da jeg rejste i Tunesien var ras el hanout et krydderi jeg ofte stødte på i retter såsom tagine og ofte blandet i en couscous salat. Efter en tur i den store bazar fandt jeg hurtigt ud af, at hvert krydderisted har deres egen blandingsopskrift på ras el hanout. Ligesom hver familie i Danmark har deres frikadelleopskrift. Personligt synes jeg denne fra ASA sidder lige i skabet.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
couscouscitron
0 min.
Couscous

Sæt vand over i en elkedel til couscous. 

Kom couscous i en skål, som kan tåle varme. Giv vandet en lille sjat citronsaft og lidt salt.

Hæld det kogende vand henover, så det lige dækker couscousen. Dæk til, og lad den stå og trække i cirka 5 min.

flåede tomaterras el hanoutrødløg
3 min.
Tagine sovs

Pil og hak rødløget fint. Gem halvdelen af rødløget til couscous-salaten. 

Sæt en stor gryde eller dyb pande med låg over på middelvarme. Kom olivenolie i, og sauter halvdelen af rødløget med lidt salt og over halvdelen af ras el hanout krydderiet i 1-2 min. 

Kom de hakkede flåede tomater ved, rør rundt, og skru ned så retten småsimrer. Kom låg på.

langecitron
9 min.
fisk

 

Skær fisken i mundrette portionsstykker, og giv dem lidt salt og peber.

Kom 1/4 dl vand pr. kuvert i tomatgryden, rør rundt, og smag til med salt, peber og revet citronskræl.

Kom fiskestykkerne ned i tomatgryden, så fisken bliver dækket af saucen. Kom låg på igen. og lad retten småsimre i ca. 4 min.

 

 

rødløgagurkcitronpersilleolivenolie, ekstra jomfruras el hanout
11 min.
Couscous salat

Skyl og rens agurk og persille.

Skær agurken ud i små tern, og hak persillen groft. Du kan evt. skære lidt af agurken ud i stave til de mindste.

Hæld evt. overskydende vand fra couscoussen.

Vend couscous med et godt skvæt citronsaft, lidt olivenolie, salt og peber, og smag til med resten af ras el hanout krydderiet.

 Vend tilsidst hakket agurk, resten af rødløget og persillen i.

20 min.
Anretning

Tjek at fisken har fået nok ved at se, om stykkerne falder i flager.

Server straks Couscous med den varme fisketagine til.

 

 

Bonusinfo

Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.

Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?