0
Teriyaki glaserede kødboller med sesam, ingefær og kålsalat

Teriyaki glaserede kødboller med sesam, ingefær og kålsalat

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
jasminris
1 min.
Ris

Start med at tænde ovnen på 225 grader.

Kog risene efter anvisning på posen. Eller gør som jeg og følg følgende vejledning:

Jeg har nu +25 års erfaring som kok, og bilder mig ind, at jeg ved et eller andet om mad og også om at koge ris ;-) Men for nylig fik jeg dette fif fra min gode ven "Skovridderen", der har boet en årrække i Nepal. Han sagde: Skyl risene hurtigt i koldt vand. Kog imens rigeligt vand op med lidt salt i. Kom de skyllede ris i, når vandet koger. Læg låg på! Sæt uret, tik, tak - efter 8 minutter hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække i 5-10 minutter! Voilà! Perfekte fluffy ris HVER GANG!

Jeg må indrømme, at jeg ikke har set mig tilbage siden, og koger nu ALTID mine basmati- eller Jasminris efter denne metode! Tak Jesper!

sesamfrø
3 min.
Ristet sesam

Kom sesamfrø i et ildfast fad, og rist dem gyldne i en 225 grader varm ovn i 6-8 min. Alternativt kan du riste dem på en pande. Kom sesamfrøene i en morter med lidt salt, og knus dem let.

Teriyakisauceingefærlime
5 min.
Teriyakidressing

Riv ingefær fint (gem halvdelen til farsen), og rør den med Teriyaki, limesaft og 2/3 af de knuste sesam. Sæt dressingen til side.

hakket grisekød 6-9%hvidløg
15 min.
Kødboller

Rør det hakkede kød sejt med salt, og krydr med det sidste revet ingefær og hakket hvidløg. Vask og soigner forårsløgene, og snit dem fint. Kom halvdelen i farsen, og rør den godt sammen. Smag på farsen, og juster med salt og peber. Form farsen til kugler lidt mindre end en bordtennisbold. Et godt trick er at fugte hænderne med lidt vand mellem hver rulning, så klistrer kødbollerne ikke så nemt fast på hænderne. Kom kødbollerne i et smurt, ildfast fad. Steg dem i den forvarmede ovn i 8-10 min., til de netop er gennemstegte.

gulerødderhvidkålsesamfrø
20 min.
Kålsalat

Skræl gulerødderne, og riv dem på et rivejern. Fjern de yderste dækblade på kålen, og vask derefter kålen. Del den evt. i kvarte. Fjern stokken, og snit så kålen, så fint du kan evt. på et mandolinjern. Vend den snittede kål med gulerødderne, 1/3 af dressingen samt lidt god olivenolie. Smag til med salt og peber, og drys med lidt snittet forårsløg og de sidste ristede sesamfrø.

40 min.
Anretning

Fordel det sidste dressing over kødbollerne, og vend dem rundt deri, således at de er dækket af den lækre sauce. Drys de sidste snittede forårsløg over. Servér med kålsalaten og de kogte ris på siden.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?