
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en stor grydefuld vand over at koge til nudler - husk et godt skud salt.
Kom kødet op i en skål sammen med currypasten og limesaft.
Snit forårsløgene i tynde strimler, lidt på skrå. Kom den hvide del af løgene op til kødet, og vend rundt.
Hak korianderen groft, både stilke og blade, med en kniv.
Skær pak choy i mundrette bidder, både blade og stilke.
Bland de grønne forårsløg, pak choy og koriander i en skål.
Kog nudlerne efter anvisning på pakken.
Varm en stor gryde op ved mellem varme, og tilsæt lidt olie. Sautér kødet 2-3 min i gryden, og tilsæt så kokosmælk. Bring det til simrepunktet, og lad det tilberede ca. 4-5 min. Smag til med salt, fishsauce og evt. et drys sukker.
Anret nudler i bunden af en dyb tallerken med curryen ovenpå. Slut af med at komme det grønne ovenpå.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften