0

Tex Mex rødtunge med guacamoletopping og salsa med majs og sorte bønner

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Salsa: Trim majskolberne, kog dem møre i letsaltet vand og lad dem køle af. Dræn bønnerne for væde, skyl dem med koldt vand og dryp godt af. Befri 3 tomater for stilk og kerner og skær dem i små tern. Hak ½ rødløg og 1 fed hvidløg fint og hak ½ bundt koriander groft. Skær majskernerne af kolben med en skarp kniv og vend dem sammen med bønner, tomater, løg og koriander. Rør olie, chiliflager, salt og peber i og smag til med limesaft.

Guacamole: Halver avokadoerne, fjern stenene og skrab kødet ned i en skål. Tilsæt saft fra ½ lime, 1 fed presset hvidløg, cremefraiche, salt og peber og mos det hele godt sammen. Befri 2 tomater for stilk og kerner og snit kødet i fine små tern. Vend tomatternene i avokadomosen og smag til med limesaft, salt og peber.

Fisk: Lav en krydderolie af 3 spsk. olie, stødt spidskommen, stødt koriander og stødt chili, et godt nip salt og lidt peber. Rul fiskefileterne sammen og læg dem i et ovnfast fad. Pensl dem grundigt med krydderolien og bag dem i en 200 grader varm ovn i 10-12 min. til de netop er møre.

Anret en skefuld guacamole ovenpå hver fiskerulle, drys med hakket frisk koriander og pynt med en limebåd. Server straks sammen med salsaen og fx tortillachips og ekstra cremefraiche.

Kommentarer og forslag til opskriften