Dette er et twist på den klassiske thai sweet pork - den er normalt lavet på kogt saltet flæsk. Her er det sprødt stegt flæsk der karamelliseres med den spicy sirup - ummmm :-)
Rib grønkålen af stængerne som kasseres - del kålen i mundrette stykker og skyl den grundigt i 2 hold kold vand. Blancher kålen i rigeligt godt saltet vand i ca. 2 minutter - køl ned i lidt koldt vand og slyng den tør i en salatslynge.
Kom flæsket i en skål og vend med halvdelen af krydderiblandingen. Kom flæsket på bageplader med bagepapir - drys med fint salt på begge sider og steg flæsket sprød og gylden i en 200 grader varm ovn. Vend evt. flæsket et par gange undervejs.
Kog nudlerne i 2-3 minutter. Kom dem i et dørslag og lad dem dryppe helt af. Vend med lidt olie.
Kom sukker på en medium varm pande og lad det karamellisere ligesom du ville gøre til brunede kartofler. (pas på den ikke brænder!) Kom det sidste af krydderiblandingen på sammen med fish sauce og limesaft - skru ned for varmen og kom de sprøde stykker flæsk på! Lad det koge let ind til det klistrer omkring kødet.
Hak peanuts groft
Tag flæsket af panden og vend de kogte nudler og blancherede kål i resten af den indkogte karamel.
Som vist - drys med hakkede peanuts.
Thai sweet pork krydderi indeholder:
Kundekommentarer ()