0

Thaikrydret rødspætte med frugtig salsa og kokosris

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Pil løgene og rens den ene røde chili (fjern ribber og kerner, hvis det ikke skal være stærkt). Pil de grove yderblade af citrongræsset og skræl ingefæren. Hak det hele groft, kom det i en foodprocessor sammen med sojasauce og ½ tsk. sukker og kør det hele til en fin pasta. Varm lidt olie op på en pande, rist pastaen af til den begynder at dufte kraftigt og krydr med lidt salt. Fold fileterne på midten, læg dem i et ovnfast fad og krydr med lidt salt og peber. Smør et tyndt lag krydderpasta på og sæt fisken i en 225 grader varm ovn i ca. 10 min. (til fisken er mør). Hak korianderen så den er klar til at drysse over fisken lige inden servering.

Salsa: Rens peberfrugt, avokadoer og ananas og skær det hele i små ensartede tern. Rens den anden røde chili og hak den fint. Vend det hele forsigtigt sammen med 2 spsk. olie, limesaft, strimlede basilikumblade samt lidt salt og peber. Smag salsaen til og lad den hvile i 10 min. ved stuetemperatur.

Ris: Kom kokosmælk, ½ tsk. sukker og ½ dl vand i en gryde og kog det op. Skyl risene under koldt vand til de ikke længere farver vandet hvidt og kom dem i gryden. Skru ned til lav varme og lad risene simre ca. 20 min. til de er møre og al væden er blevet optaget. Lad dem holde sig lune på eftervarmen og løsn dem med en gaffel lige inden servering.

Server sammen med ristet pak choy, asparges eller broccoli.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.