0
Tikka masala med ising
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Fisk forberedelse: Del citronen i halve, og skær den ene halvdel i både til senere. Pres saften af den anden halvdel ud på en stor tallerken og tilsæt 1/3 tikka pasta. Bland citronsaft og tikka og vend fisken deri - lad fisken trække på køl 10-15 minutter.

Tikka: Skræl og fintsnit løg, hvidløg og ingefær samt korianderstilke (gem bladene til senere), og kom det hele i en stor gryde med lidt olie og den resterende tikka pasta – sauter uden det tager farve i 2-3 minutter. Skær tomaterne i tern på 1 x 1 cm og kom i gryden sammen med små buketter af blomkål og skrællede kartofler skåret i 3-4 mm tykke skiver samt de grundigt skyllede røde linser. Tilsæt nu 4 dl vand og lad retten simre under låg i 25-30 minutter – mens der røres jævnligt. Når linser og kartofler er møre og saucen er tyk smages til med salt, peber, lidt cirtronsaft og sukker.

Fisk: Fold fisken på midten (på den lange led) og tørsteg dem på stor non-stick pande i ca. 3 minutter (afhængig af tykkelse), eller indtil de er gennemstegt. Du må ikke blive fristet til at flytte rundt og vende fisken - vi steger KUN på den ene side!

Anretning: Rør halvdelen af yoghurten i Tikka-retten lige før servering og kom de sidste på toppen. Drys med korianderblade og server med citronbåde.

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?