Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Kom sesamfrø i et ovnfast fad, og rist dem i ovnen ved 175 grader i 10-12 minutter, til de er gyldne. Knus dem let i en morter med lidt groft salt.
Kom Tikka Masala paste og flåede tomater i en gryde, og kog igennem. Tilsæt kødet (inkl. væden derfra) og yoghurt (gem en smule af yoghurten til pynt), og kog det hele igennem. Sæt låg på, og lad retten simre i ca. 10 min. Smag til med salt og peber samt lidt sukker.
Skræl gulerødderne, og skær dem i 3-4 mm tykke skiver lidt på tværs. Rist gulerødderne i lidt neutral olie på en pande, til de begynder at mørne. Kom harissa på efter smag (pas på den er stærk), krydr med salt, sukker og sort peber, og vend med masser af ristede, knuste sesamfrø.
Riv det møre kød fra hinanden med 2 gafler så det danner trevler (a la pulled pork), og vend det forsigtigt rundt i sovsen. Anret i en skål, og dryp den sidste yoghurt over retten. Server ris og gulerødder i skåle ved siden af.
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
Kundekommentarer ()