0
Toast med rejer, stegte tomater, selleri og parmesan
Hovedingrediens:
Skaldyr
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

tomaterknoldselleriagurk
1 min.
Forbered grøntsager

Start med at skrælle selleri og skær det i tern på ca. 1x1 cm.

Del hver tomat i 6-8 lige store stykker.

Skær agurken i helt små tern.

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
5 min.
Steg toast

Skær hver bolle i ca. 2 cm tykke skiver. Varm en pande op ved mellem varme og tilsæt lidt olivenolie. Steg skiverne gyldne på begge sider - ca. 2 min på hver side. Bemærk, de skal helst tage farve og blive sprøde - men stadig være lidt bløde i midten. 

Lad dem ligge på fedtsugende papir til senere.

knoldselleritomater
10 min.
Steg selleri og tomat

Tilsæt lidt nyt olie til panden og varm den op igen. Steg selleritern 6-7 min. til de er møre og har taget farve. Tilsæt derefter tomaterne og lad dem stege med 2-3 min., så de smider væden og falder lidt sammen. Smag til med salt og godt med friskkværnet sort peber. 

parmigiano reggiano (Parmesan)
25 min.
Anretning

Anret toast på en tallerken. Dræn rejer og vend dem sammen med agurketern i en skål. Anret blandingen på en toast og kom godt med citronsaft over, et skud groftkværnet sort peber og evt et par dråber olivenolie. Anret selleri og tomat ved siden af og slut af med at rive osten fint over.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt! 

Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.