Hytteost kan lyde en smule mærkeligt i samspil med en tomatsalat.
Men den danske hytteost minder jo faktisk meget om den italienske friskost, stracciatella, og så giver det hele jo mere mening.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær agurk og tomater i grove firkanter. Skræl og snit rødløget super fint med en skarp kniv.
Kom agurk, rødløg og tomater op i en skål, og krydr godt med lidt salt, friskkværnet sort peber, lidt olivenolie og lidt lys eddike.
Pluk salaten ud i blade, og skær dem i mundrette stykker.
Lun bollerne i ovnen eller på en brødrister.
Dræn kikærterne, og vend dem i en skål med krydderblandingen, salatbladene, lidt salt og lidt olivenolie.
Anret kikærter, salatblade og en god klat hytteost i bunden af en dyb tallerken. Husk at krydre osten med lidt salt og friskkværnet peber. Kom tomatsalaten ovenpå.
Middelhavs-krydderi indeholder:
Kundekommentarer ()