0
Tomatsalat med surdejsboller og kikærter
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Hytteost kan lyde en smule mærkeligt i samspil med en tomatsalat.

Men den danske hytteost minder jo faktisk meget om den italienske friskost, stracciatella, og så giver det hele jo mere mening.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

tomateragurksalatrødløg
1 min.
Grønt

Tænd ovnen på 180 grader, hvis du vil varme bollerne i ovnen.

Skær agurk og tomater i grove firkanter, og skræl og snit rødløget super fint med en skarp kniv.

Kom agurk, rødløg og tomater op i en skål, og krydr godt med lidt salt, friskkværnet sort peber, lidt olivenolie og lidt lys eddike.

Pluk salaten ud i blade, og skær dem i mundrette stykker.

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
20 min.
Boller

Lun bollerne i ovnen eller på en brødrister.

kikærterMiddelhavs krydderisalat
25 min.
Kikærter

Dræn kikærterne, og vend dem i en skål med krydderblandingen, salatbladene, lidt salt og lidt olivenolie.

hytteost
30 min.
Anretning

Anret kikærter, salatblade og en god klat hytteost i bunden af en dyb tallerken.

Husk at krydre osten med lidt salt og friskkværnet peber.

Kom tomatsalaten ovenpå, og servér med lun bolle på siden.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Middelhavs-krydderi indeholder:

  • Fennikel frø 44%
  • Koriander frø 40%
  • Merian 5%
  • Cayenne 5%
  • Stjerneanis 5%
  • Safran 1%

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
666 kcal
Fedt:
34,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,5 g
Kulhydrat:
57,4 g
heraf sukkerarter:
14,5 g
Kostfibre:
14,1 g
Protein:
22,4 g