
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tag dejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.
Tænd ovnen på 250 grader varmluft, og sæt en bageplade eller en pizzasten ind, så den kan varme op.
Del hver dejkugle i to, og rul dem helt tyndt ud med en kagerulle.
Pensl hvert fladbrød med olivenolie, og bag dem i ovnen i ca. 10 min., når denne er HELT varm. De må gerne tage godt med farve.
Skræl jordskokkerne, skær dem i mundrette tern, og vend dem med lidt olivenolie og salt og friskkværnet peber.
Bag dem i ovnen under pladen med fladbrød i ca. 20-25 min. De må godt tage farve, men ikke blive sorte.
Når jordskokkerne mangler et par minutter, smider du græskarkernerne ind oveni, og lader dem bage lidt med.
Kom tomatsauce og ca. 1/2 dl vand pr. kuvert op i en gryde og kog det op. Smag til med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Halvér tomaterne, skyl basilikum, og pluk osten ud i mundrette brud.
Anret jordskokker og græskarkerner i en dyb tallerken, og hæld den varme suppe henover.
Kom tomater, ost og basilikum ovenpå, og servér brødet ved siden af.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften