Start med at tænde ovnen på 250 grader varmluft og sæt en bageplade eller en pizzasten ind, så den kan varme op.
Del hver dejkugle i to og rul dem helt tyndt ud med en kagerulle. Pensl hvert fladbrød med olivenolie og bag dem i ovnen, når denne er HELT varm, ca. 10 min. De må gerne tage godt med farve.
Skyl og skræl pastinakkerne og skær dem i mundrette tern. Vend dem med lidt olivenolie og salt og friskkværnet peber. Bag dem i ovnen under pladen med fladbrød. De må godt tage farve, men ikke blive sorte - ca. 10-15 min.
Når pastinakkerne mangler et par minutter, smider du græskarkernerne ind oven i og lader dem bage lidt med.
Kom tomatsauce og ca. 1/2 dl vand pr. kuvert op i en gryde og kog det op. Smag til med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Halvér tomaterne og skyl basilikum. Pluk fetaosten ud i mundrette brud.
Anret pastinakker og græskarkerner i en dyb tallerken og hæld den varme suppe henover. Kom tomater, feta og basilikum ovenpå og servér brødet ved siden af.
Velbekomme!
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Kundekommentarer ()