
Dup fisken tør, skær den i 4 ensartede portionsstykker og læg dem i et ovnfast fad. Rens porrer og champignoner og skyl tomaterne. Skær alle tre dele i skiver, men hold dem hver for sig. Rist baconskiverne gyldne - men ikke helt sprøde - på en tør pande og dryp dem af på køkkenrulle. Kom lidt olie på panden og sauter porrerne til de er blødgjorte. Fordel dem over fisken. Gentag med først champignon og derefter tomatskiver og husk at krydre med salt og peber undervejs. Kom paprika og karry på panden, rør fløde og tomatpuré i og kog saucen godt igennem. Fordel imens ærter og bacon oven på fisken. Smag saucen til og hæld den jævnt udover hele fadets indhold. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 10-15 min. til fisken lige er mør.
Server sammen med kogte, pillede aspargeskartofler og en sprød grøn salat.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften