
Peberfrugter: Udhul peberfrugterne (fjern stilk og kerner) og stil dem på en bageplade. Hak løg og 2 fed hvidløg fint og sauter dem klare i lidt olie. Kom ris, flåede tomater, chili beans, majs (optøede eller fra dåse), salt og peber ved og lad det simre til en cremet konsistens. Smag til, fyld blandingen i peberfrugterne og bag ved 200 grader i 15 min. Rør salsa og ost sammen og bred det ud på toppen af hver peberfrugt. Bag yderligere 10-15 min. til peberfrugterne er møre og osten gylden.
Fisk: Kom grofthakket koriander, 1 fed hvidløg, vineddike, 6 spsk. olie, salt og peber i en foodprocessor/blender og kør det til en helt fin og glat olie. Læg fisken i et ildfast fad, hæld olien over og vend dem godt deri. Bag fisken ved 200 grader i ca. 15 min. til den er mør og ”flager” let.
Server med tortillachips, cremefraiche og guacamole.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften