0

Torsk med mandelflager og citron og kartoffel/ostekage med timian

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartoffelkage: Smør en teflonspringform med smør. Skræl kartoflerne, skær dem i tynde skiver og skyl dem under koldt vand. Dup dem tørre i et rent viskestykke og vend dem sammen med lidt salt og peber. Bland ostene godt sammen og pluk timianen. Bred halvdelen af kartoflerne ud i springformen, drys 1 dl ost og timian på og fordel 1 dl fløde henover. Top med resten af kartoflerne, dernæst resten af osten og til sidst resten af fløden. Dæk formen til med stanniol, prik et par huller i og sæt den i en 175 grader varm ovn i 30 min. Tag stanniolen af, skru ovnen op til 225 grader og giv kartoffelkagen farve (ca. 15 min.). Lad den hvile urørt under et viskestykke i 10-15 min. og skær den i lagkagestykker ved servering.

Fisk: Del fisken i 4 ensartede portionsstykker og dup dem tørre. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken. Vend mel, mandelflager og revet skal af hele citronen (saften skal bruges senere) sammen med et godt nip salt og peber i en anden tallerken. Dup oversiden af fiskestykkerne i æg og tryk dem dernæst godt ned i mandelblandingen - så hele overfladen er dækket. Læg dem på et skærebræt - stadig med mandlerne nedad - og lad dem trække i 5 min. Smelt 2 spsk. smør på en pande ved middel varme og løft forsigtigt stykkerne over på panden. Brun til mandlerne er flot gyldne, vend og rist fisken i 1 min. på den anden side. Læg stykkerne i et lille ovnfast fad og sæt dem i ovnen under kartoffelkagen i 5-7 min. til fisken er mør. Læg imens 2 spsk. smør på panden og lad det bruse af og blive nøddebrunt. Pres saften fra citronen, hæld den på panden og lad det hele koge lidt ind. Smag til med salt og dryp saucen over fisken når den er færdigbagt.

Server sammen med dampede grøntsager og en sprød grøn salat.

Bonusinfo

Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen! 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?