Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skrab eller skræl kartoflerne. Kog dem møre i godt saltet vand, og damp dem tørre. Mos kartoflerne groft med en grydeske sammen med en generøs klump koldt smør. Vend plukket og hakket estragon samt lidt revet citronskal i, lige før kartoflerne serveres, og smag til med salt og masser af sort peber.
Tænd ovnen på 225 grader.
Skyl broccolien, og del den i mundrette og ensartede buketter. Brug også gerne stokken skåret i små stykker.
Riv mere af citronskallen ned i en stor skål, og bland finthakket hvidløg og lidt god olivenolie i. Riv også halvdelen af osten i.
Vend broccolibuketterne grundigt i blandingen, og bred dem ud i ét lag på en bageplade med bagepapir i bunden. Krydr med salt og peber, og drys mere fintrevet ost jævnt henover (Gem noget til pynt). Sæt bagepladen øverst i ovnen, og bag i 5 min. Vend rundt, og bag i yderligere 5-8 min., til buketterne er gyldne og møre med bid. Pres lidt citronsaft henover, anret og server straks.
Del fisken i portionsstykker, og kom dem med skindsiden opad i et ildfast fad eller på en bageplade, gerne med bagepapir i bunden. Drys lidt god olivenolie og citronsaft over, og krydr med salt og peber. Bag fisken sammen med broccoli i 8-10 min.
Som vist på billedet. Træk forsigtigt skindet af fisken. Riv det sidste ost over retten.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kundekommentarer ()