0

Torsk paneret med hasselnødder/søde kartofler serveret med kartoffelgratin med pesto

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Rist hasselnødderne let gyldne på en tør pande til skindet løsner sig. Fjern skindet ved at gnide det af, hak hasselnødderne helt fint og pisk dem godt sammen med æggene i en skål. Skræl de søde kartofler og riv dem groft på et rivejern. Skær torskefileten i ensartede portionsstykker og krydr dem med salt og peber. Vend først fiskestykkerne i hvedemel, dernæst i æggeblandingen og til sidst i de revne kartofler. Lad dem hvile 10 min. til de lige har sat sig. Varm en god sjat olie op på en pande og steg fiskestykkerne gyldne og møre på alle sider. Lad dem dryppe af på køkkenrulle inden servering.

Gratin: Skrub bagekartoflerne godt (eller skræl dem, hvis de ikke er pæne), skær dem i helt tynde skiver og vend dem med olie, salt og peber. Snit løg og hvidløg i tynde skiver og sauter dem i en smule olie til de er bløde og klare. Smør et ovnfast fad med lidt olie og taglæg kartofler, løg, pesto, cremefraiche og 100 g friskrevet parmesan til alle ingredienser er brugt op - slut af med et lag kartofler. Dryp med lidt olivenolie, dæk fadet til med stanniol og sæt et tomt fad oveni til at presse gratinen med. Sæt fadet i en 175 grader varm ovn og bag den en times tid. Tag stanniolen af, riv de sidste 50 g parmesan over i et fint lag og bag yderligere 20-30 min. til kartoflerne er helt møre og overfladen flot gylden. Lad gratinen hvile 10 min. inden den serveres.

Server sammen med en sprød grøn salat og/eller en råkost af gulerødder, rødbeder og æbler.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.