0
Torsk i svampecreme og bruschetta med gedeostcreme og stegt savoykål

Torsk i svampecreme og bruschetta med gedeostcreme og stegt savoykål

Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

 

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

portobellosvampe
1 min.
Steg svampene

Varm en gryde op ved høj varme.

Skær svampene i mundrette stykker, og steg dem i 1/2 spsk. olie pr. person uden at røre for meget rundt, så de kan få godt med farve.

torskefilet uden skindfløde 9%
5 min.
Rør sovsen

Skær fisken i stykker på 2x2 cm, og krydr dem med salt.

Skru ned til middel varme under svampene. Når de har fået godt med farve, og er skrumpet til halv størrelse, tilsættes 1 tsk. hvedemel pr. person. Rør godt rundt. Hæld fløden i, og rør rundt, indtil sovsen bliver cremet. Bliver den for tyk, tilsættes lidt vand. Sluk for varmen, og sæt gryden til side til senere.

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
15 min.
Rist brødene

Skær brødene i skiver, og rist dem på begge sider på en brødrister eller på en tør pande.

forårsløgsavoykål
20 min.
Steg grøntsagerne

Skær savoykålen i mundrette stykker, og skær forårsløg på samme måde.

Sæt en pande over høj varme. Når den er rygende varm, steges kål og forårsløg i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min., indtil det har fået godt med farve og er blevet mørt. Man kan med fordel stege kålen over flere omgange, hvis man laver mad til flere. Vendes med lidt eddike, salt og peber lige før servering.

25 min.
Afslut sovsen

Tilsæt fisk og revet hvidløg til svampesovsen, og lad den simre, indtil fisken begynder at flage.

Smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Smør brødene med gedeost ved bordet, anret de stegte grøntsager henover, og servér fisken til.

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
586 kcal
Fedt:
24,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,9 g
Kulhydrat:
46,1 g
heraf sukkerarter:
6,2 g
Kostfibre:
11,9 g
Protein:
39,6 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?