Baccalà alla pizzaiola er en ultra-klassisk italiensk fiskeret, der normalt laves med saltet og tørret torsk.
Her er den lavet med frisk fisk, der blot saltes let før brug.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær fisken ud i passende stykker, og drys med salt.
Pil hvidløg, og skær det i tynde skiver.
Hak skalotteløg fint.
Skyl oregano, og hak den fint.
Skær mozzarella i skiver.
Kom olivenolie på en stor pande, og tilsæt hvidløg. Sautér, indtil hvidløgsskiverne er gyldne uden at blive mørke.
Tilsæt skalotteløg til hvidløget sammen med kapers, oliven, salt og peber og halvdelen af oreganoen.
Kom de flåede tomater på panden sammen med et par spsk. vand, og lad retten simre i 8-10 min. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.
Fordel derefter fiskestykkerne i saucen, og kog ved svag varme i 2-3 min. under låg. Fordel mozzarella ovenpå fiskestykkerne. Sluk for blusset, og lad retten stå og hvile i 5-6 min. med låg på, indtil mozzarellaen er smeltet.
Kog pastaen i rigeligt, godt saltet vand tilsat lidt olivenolie i 12-14 min. Dræn vandet fra, hæld pastaen i en skål, og vend den rundt sammen med lidt af din bedste olivenolie.
Som vist på billedet. Drys det sidste oregano på toppen, og server pastaen i en skål på siden.
Fregula er en type pasta fra Sardinien. Det ligner nordafrikanske Berkoukes og Mellemøstlig Moghrabieh. Fregula findes i forskellige størrelser, men består typisk af semulina dej, der er rullet i kugler med en diameter på 2-3 mm og ristet i en ovn.
Bemærk den forholdsvis lange kogetid på 12 minutter!
Kommentarer og forslag til opskriften