Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 225 grader.
Skræl kartoflerne, skyl dem grundigt og skær dem i kvarte. Kog dem i godt saltet vand i 5-6 minutter. Lad de kogte kartofler dampe af i en sigte, og læg dem i et ovnfast fad.
Skyl græskarret grundigt og halvér det. Fjern kernerne med en ske og skær frugtkødet i halvstore, men mundrette stykker. Vend dem sammen med de forkogte kartofler. (du behøver ikke skrælle græskarret, men du kan gøre det, hvis du ønsker.). Dryp de kogte kartofler og græskar stykkerne med generøse mængder god olivenolie, krydr, og vend rundt med salt, peber og dukkah (brug 2/3 af dukkahen her).
Sæt kartoflerne og græskar i en 225 grader varm ovn i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne og sprøde. Lige før servering plukkes og skylles persillen – hak det derefter groft. Vend kartofler og hokkaido med persille og tranebær.
Kom græskarkerner i et ildfast fad, drys med lidt fint salt, og dryp med god olie. Bag i ovn ved 225 grader, til de er gyldne og begynder at poppe som popkorn. Knus dem let i en morter.
Del fisken i portionsstykker. Vend fisken i lidt mel blandet med det sidste dukkah samt salt og peber. Steg fileterne på en varm pande med lidt neutral olie. Når de er gyldne på stegesiden, kommes et par klatter smør på panden. Lad det bruse op, vend fisken, tæl til 30 og voilà - fisken er klar!
Anret som vist - drys med de ristede græskarkerner.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT
Kundekommentarer ()