Kog kartoflerne møre i rigeligt saltet vand - lad dem køle af og pil dem evt. (lav dem evt. dagen før).
Skær de kogte kartofler i tern af ca. 1 x 1 cm
Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med fløde og smag til med salt og peber.
Vend små tern af kogte kartofler i æggemassen.
Varm en god passende pande (der kan tåle at komme i ovnen) op, og kom lidt smør og olie på.
Kom derefter æggemassen og kartoflerne på og lad den sætte sig i bunden i et par min. Sæt panden i en 225 grader forvarm ovn i ca. 8 min. til den hæver flot op og er gennemstegt.
Klargør imens tilbehøret:
Pluk alt makrelkødet i små stykker - kassér ben, skind og hoved.
Spidskålssalat: Snit spidskålet så fint du kan, og riv gulerødderne og æble på den grove side af råkostjernet eller på din foodprocessor. Læg kål, gulerødder og æbler i en frysepose, og hæld 1 spsk. Lys eddike og 1 spsk. sukker pr. person samt godt med sort peber deri. Slå en knude på posen, slyng den godt rundt og lad indholdet trække i lidt tid. Lige inden servering anrettes salaten i en skål, og der dryppes lidt god olie over. Drys med hakket purløg (brug det halve her).
Anretning
Som vist – kom det plukkede makrelkød på æggekagen og drys med det sidste purløg.
Kommentarer og forslag til opskriften