0
Tortilla wraps med okse og fajita, creme fraiche og guacomole

Tortilla wraps med okse og fajita, creme fraiche og guacomole

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Fremgang:

Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først.

1. Start med at skylle alle grøntsager og koriander i koldt vand.

2. Hak hvidløg fint.

3. Skær salaten ud i grove stykker, og skyl den i rigeligt koldt vand. Tør den i en salatslynge.

4. Del avokado i mindre stykker, og skær tomater i tern. Vend avokado og tomat sammen med hakket hvidløg og lidt limesaft, og krydr med salt og peber.

5. Brun kødet grundigt af i lidt neutral olie.

6. Tilsæt fajitakrydderiet (pas på det er HOT!), og rist det igennem. Kom salt på.

7. Sådan samler du retten: Varm tortilla wraps på en brandvarm tør pande. Endnu bedre er det at vende dem på en (rødglødende) kogeplade lynhurtigt. (Duer dog ikke på induktion og gas). Alternativt kan de lunes i ovnen. Fyld de varme tortillawraps med kødfyldet, lidt avokado-tomat fyld, sprød salat og top med creme fraiche.

Anretning: Som vist med masser af plukket koriander og evt. drysset med ekstra fajitakrydderi.

Fajita krydderi indeholder: Sød paprika, spidskommen, paprikaflager, oregano, chili, urteboullion, hvidløg, cayennepeber og havsalt.

Bonusinfo

Tlayuda kaldes i folkemunde (uden for Mexico) for "mexicanske pizzaer". Og det er egentlig forståeligt nok, for en tlayuda er i grove træk, at en dej rulles fladt ud, og toppes med fx ost, bønner, kød og salat.

Præcis som med pizza findes der et utal af mere eller mindre autentiske variationer. 

Vi bruger kun autentiske Tlayuda  100% mexicansk nixtamaliseret masa harina!
 
Det afgørende for en god masa til tortilla er nemlig nixtamalisering. En ældgammel proces, hvor man koger tørrede majskerner i vand med en 1 procent opløsning af læsket kalk.
 
Dette er en metode benyttet i årtusinder af mayaerne og aztekerne der brugte og fortsat bruger læsket kalk til blødgøring af majs, en metode som kaldes nixtamalisering. Ved denne metode koges majsen i en opløsning af læsket kalk, hvorved den hårde ydre skal og hemicellulosen, som binder cellerne sammen, nedbrydes, så majsen nemmere kan formales og desuden får forbedrede ernæringsmæssige egenskaber.
 
Tortillas har været den vigtigste spise for fattige mexicanske bønder i årtusinder, hvor den læskede kalk får nogle helt andre og sundere næringsstoffer frem i majsen og samtidigt gør majskornene til at arbejde med. En masa-dej skal være elastisk, og det er kun muligt gennem nixtamalisering, som mayaerne og aztekerne skabte ved at tilsætte læsket kalk.
 
Der er masser af smag – overraskende meget faktisk ift. at vores tortillas kun indeholder majsmel, (specialimporteret masa harina fra Mexico) vand og salt – men der er en verden til forskel fra de pandekager man kan købe i supermarkedet og som oftest er baseret på hvede eller en blanding af hvede og majs.
Her er der nemlig en en dejlig autentisk smag af majs, og det betyder samtidig også at man kan krydre sine Tlayuda, Tortillas, Taco, Tostada, Enchilada, Fajita og Burrito og få masser af modspil fra selve tortillaen.
 
En anden fordel ved majsmel fremfor hvedemel er, at man oftest vil opleve en helt anden og behageligere mæthedsfornemmelse med rigtige majstortillas. De er meget alsidige – og så smager de altså bare bedre end en helt almindelig tortilla produceret på hvedemel. Det mener vi ihvertfald!
 
Bonusinfo:
Læsket kalk, kulekalk, tørlæsket kalk, calciumhydroxid eller kalciumhydroxid, Ca(OH)₂, er den kemiske forbindelse, der dannes, når man læsker brændt kalk ved at tilføre vand. Den brændte kalk bliver fremstillet ved at opvarme kalk, indtil al CO₂ er afgivet.

Bonusinfo

Fajita indeholder:

25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt. 

*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?