0
Toscansk kyllingesauté med zucchini, mozzarella og knuste kartofler

Toscansk kyllingesauté med zucchini, mozzarella og knuste kartofler

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Mælk

Fremgangsmåde

Knuste kartofler: Skrab eller skrub kartoflerne, og kog dem i vand med salt i 18-20 min. Dræn vandet fra, og tilsæt med det samme et par generøse smørklatter. Læg låg på igen, og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg. Knus dem let med en grydeske eller et piskeris, og drys med masser af friskhakket persille.

Kyllingesauté: Skær kyllingebryst ud i tern på ca. 1 x 1 cm. Skær også zucchini og tomater i tern på 1 x 1 cm. Pil og hak hvidløg og rødløg fint. Sauter kylling af i halvt olivenolie og halvt smør i en sautépande. Når kyllingen er godt brunet af, tilsættes hakket hvidløg, som ristes med et par minutter. Tilsæt tern af zucchini og rist 4-5 minutter. Nu tilsættes tomat og løg, og det hele sauteres igennem i 4-5 minutter. Smag sautéen til med salt og peber.

Anretning

Anret som vist på billedet. Skær mozzarellaen ud i skiver, og kom den på den varme sauté. Dryp med din bedste olivenolie, og drys med masser af friskkværnet sort peber.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?