0
Toskansk stegt kyllingebryst med ravioli af ricotta og spinat dertil tomat og stegte hvidløg

Toskansk stegt kyllingebryst med ravioli af ricotta og spinat dertil tomat og stegte hvidløg

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fjerkræ

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

basilikumtomaterhvidløgskalotteløg
1 min.
Forberedelse:

Sæt en stor gryde vand over at koge tilsat godt med salt og lidt olivenolie.

Pluk basilikum, hak 2/3, og gem det sidste til pynt og skær tomater i rustikke stykker. Pil, og skær hvidløg i tynde skiver. Pil, og snit skalotteløg fint. 

kyllingebryst uden skindbasilikumtomaterhvidløgskalotteløg
15 min.
Kylling og tomatsovs:

Brun kyllingebryst af på en pande i meget varm neutral olie. Krydr med salt og peber. Når kyllingen er godt brunet, skrues ned for blusset, og der tilsættes et par klumper koldt smør. Tilsæt hvidløg, og steg ved svag varme, til hvidløgsskiverne er gyldne og let sprøde.

Tag kyllingebryst fra, og hold dem lune.

Tilsæt skalotteløg og tomater til panden med de stegte hvidløg og kog igennem i 2-3 minutter. Skær kylling i tynde stykker og vend i sovsen. 

ravioli med spinat og ricotta
25 min.
Pasta:

Kog pastaen efter anvisning på pakken eller i 2-3 minutter i rigeligt godt saltet vand. 

Kom de kogte ravioli over på panden med tomat og kylling og vend rundt. Juster evt. konsistensen med lidt af pastakogevandet.

Riv 2/3 af parmesanen i retten, og vend rundt sammen med det hakkede basilikum. Smag retten til med lidt sukker, salt og peber.

30 min.
Anretning

Som vist på billedet. Riv det sidste parmesan over ved bordet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.