
Agurk: Skræl agurken og skær den i papirstynde skiver. Rør sukkeret og ½ tsk. salt ud i eddiken til det er opløst og vend agurkeskiver og et godt kværn peber i. Lad dem marinere i mindst et kvarter.
Salsa: Halver avokadoerne, fjern sten og skræl og skær kødet i små tern. Vend straks ternene med citronsaft for at undgå misfarvning. Skær peberfrugterne i små tern og hak løg, hvidløg og persille fint. Vend det hele forsigtigt med avokadotern, appelsin- og limesaft, 3 spsk. olivenolie, salt og peber og smag til.
Tun: Pensl bøfferne med et lag olie og vend bøfferne jævnt i krydderiblandingen - både flader og kanter skal dækkes. Lad dem hvile i 5 min. til krydderierne lige har -sat sig fast-. Varm lidt olie godt op på en pande og steg bøfferne 1-2 min. på hver side. Skær bøfferne i tynde skiver ved servering.
Server retten sammen med kartoffelbåde, en sprød grøn salat og tyrkisk fladbrød til.
Afrikansk krydderiblanding
Der skal bruges 1 spsk. af alle disse krydderier: Stødt koriander, tørrede chiliflager, cayennepeber, gurkemeje, fintrevet muskatnød, sennepspulver (fx Colman’s), stødt allehånde, stødt ingefær, tørret appelsinskal, sukker, salt og friskkværnet sort peber. Tilsæt 1 tsk. paprika.
Alle krydderierne blandes sammen i en skål. Krydderblandingen kan holde sig i 1-2 måneder, hvis den opbevares køligt i en lufttæt beholder.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften