0

Tunbøffer i sesamkåbe med forårsløg og wasabi/soyadyppelse

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Dyppelse: Pisk soya, risvinseddike, citronskal og –saft, appelsinsaft, honning, farin, ingefær og 1 fintsnittet forårsløg godt sammen. Smag til med wasabi efter smag og hæld det i små portionsskåle.

Tun: Rør de to slags sesamfrø sammen i en dyb tallerken. Krydr tunbøfferne med salt og peber og vend dem i sesamblandingen, så det dækker helt. Varm lidt olie godt op på en pande og læg bøfferne på. Steg dem 2-3 min. på hver side – de må endelig ikke få for længe, da kødet let bliver tørt. Tag dem af panden, anret på tallerkner med en lille skål dyppelse og drys med fintsnittet forårsløg.

Server straks med en nudelsalat med sprøde grøntsager, frisk koriander og en soyadressing med chili, ingefær og lime.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.