0

Tunbøffer i spicy rub med frisk ananasagurkesalat og nudler sukiyaki

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Nudler: Overhæld nudlerne med kogende vand og lad dem trække til de kun lige er møre - trækketiden afhænger af hvilken slags nudler, du anvender. Fjern den seje stok på svampene, rens porren og snit begge dele i tynde skiver. Snit pak choy’en i strimler på knap 1 cm. Bland soja, sake, 3 spsk. sukker og fond sammen i en skål. Varm lidt olie godt op i en wok og rist svampene en smule - de skal ikke nå at tage farve. Tilsæt sojablandingen og derefter porre, pak choy og bønnespirer. Bring retten i kog og lad det simre til grøntsagerne er møre med bid. Server straks efter.

Salat: Skræl agurken og skrab kernerne ud. Skær agurke- og ananaskødet i små tern og hak løget fint. Rens chilien for kerner og ribber og hak den fint. Vend det hele sammen med 2 spsk. olie og smag til med limesaft, sukker, salt og peber. Lad salaten trække ved stuetemperatur indtil servering.

Tun: Knus spidskommen og korianderfrø fint i en morter og rør citronpeber og wasabipulver i. Pensl tunbøfferne med sesamolie på begge sider, krydr med salt og peber og vend dem i krydderblandingen. Lad dem hvile 10 min. Varm lige dele olie og sesamolie godt op på en pande og steg bøfferne 2-4 min. på hver side (efter ønske).

Server sammen med en sprød grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.