0
Vietnamesisk pho a la sousvide med pak choy og schriracha

Vietnamesisk pho a la sousvide med pak choy og schriracha

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

"Pho" er en berømt suppe fra Hanoi, og betragtes af mange som Vietnams nationalret. Vietnameserne spiser den både morgen, middag og aften med mange forskellige former for fyld, ofte kylling eller oksekød eller rejer, og er et helt fast indslag i Vietnams utallige gadekøkkener. Fælles for de mange variationer er letheden og de friske krydderurter.

Fremgangsmåde

Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først.

  1. Start med at skylle alle grøntsager grundigt i koldt vand.
  2. Del pak choy i 4 kvarte og blancher dem i 1 minut
  3. Pluk koriander og lad gerne noget af stilken sidde på. 
  4. Ordn forårsløg, og snit dem, så fint du kan. 
  5. Kom det braiserede kød og alt fonden derfra i en gryde sammen med 3,5 dl vand pr. person. 
  6. Kog kødet op, og skum eventuelle urenheder og fedt fra, mens det simrer i 4-5 minutter. 
  7. Kom krydderiblandingen i suppen sammen med ingefær, der er skrællet og revet fint eller skåret i ultratynde skiver (brug ca 1/2 tsk pr. person).
  8. Kog suppen igennem igen i 2 minutter
  9. Pres saften fra limefrugten.
  10. Smag suppen til med fishsauce, (rør)sukker (1 spsk. pr person), salt og limesaft.
  11. Kog nudlerne i rigeligt saltet vand i 3 minutter, og dryp dem af i et dørslag.
  12. Fisk kødet op af suppen, og pluk det i trevler ligesom pulled pork.
Anretning

Anretning: Kom de kogte, lune nudler i opvarmede suppeskåle. Eller én stor serveringsskål. Fordel kødet og pak choy ovenpå nudlerne. Ovenpå drysses koriander samt forårsløg. Lige før servering overhældes hele herligheden med spilkogende suppe, og schrirachasauce hældes over efter smag.

Bonusinfo

Vietnamesisk Pho krydderiblanding indeholder:

50% urtebouillon, 10% fennikelfrø, 10% korianderfrø, 10% sort peber, 5% stjerneanis, 5% kanel, 5% sort kardemomme, 5% nelliker. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?