I Bogense værner man om retten maskintorsk. Navnet kommer af, at man, dengang fiskerne overgik til motoriserede både, opfandt en metode til, at man i maskinrummet tilberedte torsk på den brandvarme motor. Retten kan dog godt laves på et almindeligt komfur, hvis du ikke lige har en fiskekutter til rådighed :-)
Denne opskrift er lavet af Winnie Synia Pedersen, og er hendes families hommage til den klassiske Bogense Maskintorsk.
Opskriften er én af 3 vinder retter i en konkurrence, vi kørte blandt vores kunder i Skagenfoods Facebook gruppe i starten af februar!
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem, inden du går i gang, og find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Kog kartofler i rigeligt godt saltet vand. Dræn vandet fra, og vend kartoflerne med en klat smør og hakket persille.
Skræl selleri, og skær den i 1/2 cm tykke skiver. Kog skiverne i rigeligt, godt saltet vand i 8-10 min., så de er al dente. Kom dem i en sigte.
Del fisken i mindre stykker, og kom i en skål. Drys med lidt salt, kom tomatpuré ved, og vend rundt, så tomatpuréen er fordelt jævnt på alle fiskestykkerne. Fordel de forkogte selleri i et ildfast fad, og kom fisken ovenpå. Kom en klat smør ovenpå hvert fiskestykke. (Her siger Winnie, at man IKKE må være for karrig med smørret).
Bag hele herligheden i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20 minutter.
Rens og snit porrerne fint. Damp dem i lidt vand og smør, således at der kun er lige netop vand nok til, at det er fordampet på 2-3 min. (1 minut med låg - derefter UDEN låg!) Krydr med salt.
Fugt brødene med lidt vand, og bag dem sammen med fisken de sidste 4-5 minutter.
Som vist på billedet, serveret med de lune brød til.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
Kundekommentarer ()