Oksekød: Bland en marinade af lige dele tamari og god lys eddike (fx riseddike). Tilsæt ½ tsk revet ingefær pr. person, revet hvidløg og nogle dråber sesamolie. Tag halvdelen af marinaden fra til senere og marinér kødet i resten af marinaden i 15-20 minutter.
Nudler: Kog ægnudlerne i letsaltet vand i ca. 3 minutter, til de er næsten møre. Lad dem dryppe af og vend dem med lidt sesamolie.
Svampe og spinat: Skyl spinaten grundigt og dryp den godt af. Rens svampene og skær enderne af. Steg dem i olie ved hård varme i wok eller høj pande. Tag dem op, når de er gyldne. Lad kødet dryppe godt af og steg det i olien fra svampene. Når kødet har fået farve, tilsættes spinaten. Steg videre ved lav varme indtil spinaten er faldt sammen. Tilsæt svampene, nudlerne og marinaden du har gemt og vend det hele rundt
Anretning: Som vist - drys med ristede sesamfrø og anret i dybe tallerkner eller skåle.
Kundekommentarer ()