Fisk: Dup fileterne tørre med lidt køkkenrulle og vend dem i en blanding af mel, paprika, salt og peber. Steg dem i kort tid på en varm pande i en generøs blanding af smør og olie. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Drys lidt salt på efter stegning.
Klargøring til wrap: Fjern den træede ende på aspargeserne ved at brække dem af. Kog resten i letsaltet vand i 2 min. og køl dem straks af. Pluk dilden, skyl og tør den. Fjern stenen fra avokadoerne og skær frugtkødet ud i små "lameller". Skyl og tør salaten. Dræn rejerne (pres let på dem for at få lidt af væden fra).
Samling: Lun tortillaerne i et par minutter - uden de bliver sprøde. Smør et tynt lag flødeost på hver (fra kant til kant), fordel den plukkede dild på osten og drys med rejer. I midten lægges fiskefileter og der toppes med salat, asparges og avokado. Krydr godt med salt og peber samt et godt skvat citronsaft og et par skefulde tykmælk. Stram wrappen op og lad den hvile i et par minutter - del hver wrap i 2 og server straks.
Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt!
Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.
Tlayuda kaldes i folkemunde (uden for Mexico) for "mexicanske pizzaer". Og det er egentlig forståeligt nok, for en tlayuda er i grove træk, at en dej rulles fladt ud, og toppes med fx ost, bønner, kød og salat.
Præcis som med pizza findes der et utal af mere eller mindre autentiske variationer.
Vi bruger kun autentiske Tlayuda på 100% mexicansk nixtamaliseret masa harina!
Kundekommentarer ()