Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Dræn kikærterne, og vend dem med lidt olivenolie og salt. Bag kikærterne på en bageplade i 12-15 min., indtil de er gyldne og sprøde.
Pluk persillen ud i blade, og snit stilkene fint med en skarp kniv.
Skær agurken i små tern, og vend dem sammen med yoghurten. Smag til med fintrevet hvidløg, lidt salt og godt med friskkværnet sort peber.
Snit spidskålen i tynde strimler med en kniv.
Lun æggewraps på en rist i ovnen i blot 1-2 min. Hold dem evt. lune i en kurv pakket ind i et klæde.
Anret æggewraps ved bordet med cremede agurker, spidskål, sprøde kikærter og et drys af persille. Srirachasauce kan kommes på til sidst efter smag.
Vores æggewraps er lavet på økologiske, danske æg og de smager fantastisk. De indeholder 14 gram protein pr. 100 gram og mætter derfor godt. Et super alternativ til almindelige hvede eller majstortillas.
De lækre æggewraps er 100% gluten- og laktosefrie, hvilket gør dem til et attraktivt valg for allergikere.
Kommentarer og forslag til opskriften