0

Asparges og mangetoutærter Mimosa (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kom æggene i en kasserolle, dæk dem til med koldt vand og kog op. Sluk for gryden, når vandet buldrer og lad dem hvile på eftervarmen til de er håndtempererede. Bræk imens de træede ender af aspargeserne, kog dem og ærterne netop møre i letsaltet vand - overhæld dem straks med koldt vand for at stoppe kogeprocessen. Pil æggene, del dem i hvider og blommer og hak hviderne fint. Mos blommerne og kom begge dele i en skål. Tilsæt sennep, estragon, citronsaft, eddike, olie, salt, peber og evt. krydderurter. Rør det forsigtigt sammen og smag til. Anret asparges og ærter på et fad og læg "saucen" i en bræmme henover midten. Server til stegt kød, fisk eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.