0

Avokado- og mangosalat med rejer

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Hak løget fint og rør det med citronskal, 4 spsk. citronsaft, olie, salt og peber. Vend de kogte pillede rejerne i og lad det trække på køl i 30 min. Del avokadoerne, fjern skal og sten og skær kødet i skiver. Anret en halv avocado på 4 tallerkner og dryp med citronsaften. Befri mangoerne for skræl, skær kødet fri af stenen og skær det i små tern. Anret rejerne i et bælte henover avocadoerne og fordel mangoternene rundt i kanten. Server med godt groft brød og evt. en creme fraiche-dressing med lidt karry i til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt! 

Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.