0
Bagt græskar med quinoa, feta og appelsin

Bagt græskar med quinoa, feta og appelsin

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hokkaido græskarChipotle (røget chili)græskarkerner
1 min.
Græskar

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Start med at halvere græskarret, og fjern kernehuset. Skær græskarret ud i grove både, og vend dem med lidt olivenolie, salt og lidt røget chili.

Bag dem, til de er møre i ca. 25 min.

Når der er 5 min. tilbage af bagetiden, drysser du græskarkernerne ud over bådene, og lader dem bage med de sidste 5 min.

quinoa
5 min.
Quinoa

Sæt en gryde med rigeligt, letsaltet vand over at koge med quinoa, og kog den i 15 minutter. Dræn vandet fra, og kom quinoaen tilbage i gryden. Hold den varm under låg.

julesalat / endiveskalotteløgappelsinfeta
15 min.
Grønt

Skræl appelsinen, og skær den ud i skiver. Skær den derefter ud i bidder.

Skræl skalotteløget, og snit det i super tynde skiver.

Pluk fetaost ud i små bidder.

Pluk endive ud i blade, og skær dem i mindre strimler.

Vend appelsinstykker, appelsinsaft, salat og skalotteløg sammen i en skål.

30 min.
Anretning

Vend fetaosten op i quinoaen, og smag til med lidt salt og et skud olivenolie.

Anret græskar, quinoa og salat på en tallerken.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.