0

Bagt selleri med grillede snackpebre og grov sennepsvinaigrette

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Start ovnen på 225 grader - varmluft med grill.

Skræl sellerien og skær den i tykke "pomfritter". Vend dem sammen med olie, salt og peber og bred dem ud på bagepapir på en bageplade.

Halver snackpeberfrugterne. Gnid skindet med lidt olie og læg dem på en bageplade med skindsiden opad.

Sæt sellerien ind midt i ovnen og pebrene op under ovngrillen. Grill peberfrugterne til skindet begynder at boble op og blive sort. Tag dem ud og skru væk fra grill. Bag selleristavene videre til de er møre.

Læg pebrene i en skål, dæk skålen med film og lad dem hvile i 10 min. Træk skindet af, fjern ribber og kerner og snit resten i brede strimler.

Hak rødløget helt fint og rør det sammen med sennep og 5 spsk. olie. Smag til med citronsaft, salt, peber og evt. lidt sukker.

Vend selleri, peberfrugt, dressing og evt. grofthakket persille hurtigt sammen og anret.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.