
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skær pastinakkerne i lange stænger, og vend dem med lidt olivenolie, salt og krydderblandingen.
Bred dem ud på en bageplade, og bag dem i ca. 20 min.
Skær fisken i portionsstørrelser. Vend fisken i 1/2 spsk. olie pr. person og krydr med salt på begge sider. Læg dem i et smurt ildfast fad. Bag fileterne i ovnen under pastinakkerne i ca. 10 min.
Knæk den nederste del af asparges og kasser den. Skær resten ud i mundrette bidder. Hak korianderen groft igennem med en kniv. Brug både stilke og blade.
Dræn bønnerne og blend med tahin og et stort skud olivenolie til en lind mos. Smag til med lidt salt.
Anret bagte rødder, fisk og en god klat bønnemos på en tallerken. Kom asparges og koriander på siden med yoghurt henover.
Four-Joy krydderimix indeholder: 45% urtebouillon, 35% sesamfrø, 10% Stjerneanis, 5% sort peber, 5% sichuan peber
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften