0
Bagt laks med nye asparges, grillede tomater og kaperssovs

Bagt laks med nye asparges, grillede tomater og kaperssovs

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kartofler
1 min.
Kog kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

cherry- eller blommetomaterløgchampignons
5 min.
Bag grøntsagerne

Forvarm ovnen til 225 grader varmluft, og dæk en bradepande med bagepapir.

Skær tomater, løg og champignons i mundrette stykker, spred dem ud på bagepladen, vend dem med 1 tsk. olie pr. person, og krydr med salt.

Bag grøntsagerne i 15-20 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet gennemstegte.

ASC laks med skind
15 min.
Forbered fisken

Vend fisken i 1 tsk. olie pr. person, og krydr med salt. Læg fisken i et ovnfast fad, der passer til størrelsen på fisken, så den kan ligge tæt til kanten og uden mellemrum mellem stykkerne. 

Fisken bages i ovnen med skindsiden nedad i ca. 10 min. Tjek den løbende under bagningen..

grønne asparges
20 min.
Steg aspargeserne

Skræl den nederste del af aspargeserne, hvor den er træet.

Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges aspargeserne i 1/2 tsk. olie pr. person i ca. 3 min. under omrøring.

Krydr med salt og peber.

kaperssødmælk
25 min.
Rør sovsen

Varm en kasserolle eller gryde op ved middelvarme. Den skal helst være med runde kanter i bunden, så det bliver nemmere at piske sovsen med et piskeris. 

Tilsæt 1/2 tsk. olie og 1/2 spsk. mel pr. person, og rør rundt i 1 min. Hæld mælken i lidt efter lidt under omrøring, så der ikke dannes klumper. Skru helt ned for blusset, tilsæt kapers, og smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartofler, grøntsager og sovs.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
595 kcal
Fedt:
26,1 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,4 g
Kulhydrat:
55,9 g
heraf sukkerarter:
12,9 g
Kostfibre:
8 g
Protein:
30,7 g