0

Bagte gulerødder med blodappelsin, dadler og ingefær-flødedressing (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skrub gulerødderne, skær dem i kvarte på langs og vend dem med olie, salt og peber. Bred dem ud på en bageplade og bag dem møre ved 200 grader i 15-20 min. Rist kernerne i lidt olie til de er let gyldne og begynder at "poppe". Giv dem et godt nip salt og lad dem køle helt af. Kom dadlerne i en skål, hæld kogende vand over og lad dem trække 15 min. Skær top, bund og skal af appelsinerne og befri fileterne ved at skære ind langs lamellerne. Pres alt saften fra appelsinresterne ned i en skål, pisk fløde, sukker og ingefær i og smag til sukker, salt og peber. Anret de letafkølede gulerødder på et fladt fad og top med appelsinfileter (se video ovenover). Dryp med dressingen, klip dadlerne i skiver henover og drys med de ristede kerner og gerne hakket persille. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.