Skær toppen af gulerødderne, men bevar 3 cm af det grønne. Skrub rødderne godt med en grøntsagsbørste, vend dem med olie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade. Bag ved 200 grader i 20-30 min. afhængigt af tykkelse, til de er møre med bid. Skær imens baconen i 1 cm brede stykker på tværs af skiverne. Rist dem gyldne og sprøde på en tør pande og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Rens panden, men gem 3 spsk. baconfedt til vinaigretten. Hak hvidløgene fint og snit bønnerne i 3 mm tynde stykker (bønnerne kan evt. erstattes af grønne asparges). Varm baconfedtet op på panden og kom hvidløg, bønner, ½ dl vand, citronsaft og sukker ved og lad det simre 1 min. under omrøring. Krydr med friskkværnet peber og lidt salt og rør baconen i. Fordel vinaigretten over de bagte, anrettede gulerødder og server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Kommentarer og forslag til opskriften