
Halver pærerne og fjern kernehuset. Vend pærerne med lidt olie, læg dem på bagepapir og drys med et tyndt lag sukker. Bag pærerne ved 175 grader i ca. 20 min. til de er gyldne og møre med bid. Bred valnødderne ud i en lille bradepande og rist dem med i ovnen 7-10 min. til de kun lige er gyldne. Kom tranebærrene i en skål, overhæld med kogende vand og lad dem trække 15 min. Læg en skive brie på de bagte pærer straks de kommer ud af ovnen. Top med grofthakkede valnødder og drænede tranebær og dryp med balsamicoglace. Del skinkeskiverne på langs, vikl en halv skive om hver pære og anret dem på et flot fad. Drys evt. med lidt hakket persille og server lune til fx langtidsbraiseret lam eller gris - eller som forret på en sprød grøn salat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften