
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader, gerne varmluft.
Skær kartoflerne i slanke både, bred dem ud på en bageplade med bagepapir, dryp dem med olivenolie, og krydr med salt.
Bag kartoflerne i den varme ovn i ca. 25 min., til de er gyldne og møre.
Snit løg i skiver, og steg dem i lidt olivenolie på en varm pande i ca. 10 min., til de er bløde og gyldne. Tag dem af panden, og krydr med kimchikrydderi efter smag.
TIP: Hvis du ikke orker, at have alt for mange pander i gang, kan du også lave de bløde løg i ovnen.
Lav en dressing af creme fraiche, revet hvidløg, en smule sukker og lys eddike. Den skal være syrlig og let sød.
Snit spidskål fint, og vend den med dressingen.
Skær tomater i skiver, og snit salaten.
Steg bøfferne i olivenolie ved høj varme i 2-3 min. på hver side, og krydr dem med salt og peber.
Flæk bollerne, og lun dem i den varme ovn.
Fyld bollerne med salat, tomat, bøf og bløde løg, og servér straks burger med søde kartofler og slaw.
Kimchi krydderiblanding indeholder:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften