0
Citronlaks med bagte jordskokker og soyasaltet yoghurt med æble

Citronlaks med bagte jordskokker og soyasaltet yoghurt med æble

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jordskokker
1 min.
Bag jordskokkerne

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær jordskokkerne i stave, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1 tsk. olie pr. person, og krydr dem med salt. Bag dem i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i jordskokkerne undervejs for en jævn stegning.

kartofler
10 min.
Kog kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

yoghurt naturel 0,5%æbletamari soya sauce
15 min.
Rør yoghurten

Hak æblet i små stykker og overfør til en skål sammen med yoghurten og soyaen.

Rør det godt rundt og smag til med salt og peber.

ASC laks med skind
20 min.
Bag laksen

Krydr laksen med salt og læg den på bradepanden sammen med jordskokkerne. Bag den i ca. 6-7 min., indtil skindet kan trækkes af. Overfør til et fad krydr med salt og citronsaft.

30 min.
Anretning

Servér laksen med jordskokkerne, kartoflerne og den soyasaltede yoghurt.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
594 kcal
Fedt:
22,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
2,3 g
Kulhydrat:
65,3 g
heraf sukkerarter:
16,2 g
Kostfibre:
9,1 g
Protein:
30,1 g