
Suppe: Rist baconen sprød på en tør pande og dryp dem af på køkkenrulle. Hæld fedtet fra panden i en tykbundet gryde. Pil løg og hvidløg og skræl gulerod og kartofler. Skær dem og bladsellerien i mellemstore tern og sauter dem stille og roligt i baconfedtet - tilsat lidt ekstra olie - i 5 min. Hæld fonden på, læg låg på og lad suppen simre i ca. 15 min. til kartoflerne er godt møre. Snit imens spidskålen i 4 mm tynde strimler. Blend suppen helt glat, rør fløden i og smag til med salt og peber. Kog suppen op, rør kålen i og lad den simre med i 1-2 min. til kålen er mør med bid.
Fisk: Dup fileterne tørre og krydr dem med salt og peber. Rul dem sammen, læg dem i et lille ovnfast fad og fordel smørret i små klatter oven på. Hæld hvidvin (du kan også bruge Noilly Prat eller vand) i fadet og dæk det med stanniol. Damp rullerne i en 175 grader varm ovn i ca. 15 min. til fisken lige netop er mør.
Pestoolie: Rør pestoen sammen med en smule ekstra olie - så den bliver lind og let flydende.
Anretning: Fordel suppen i varme dybe tallerkner og læg 2-3 fiskeruller midt i. Dryp med pestoolien og drys med bacon og croutoner.
Server straks sammen med flutes og en sprød grøn salat.
Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.
Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften