
Skær peberfrugten i tern, hak løg og hvidløg og sauter det hele ved middel varme 4-5 min. Del blomkålen i buketter og skær stokken i grove tern. Kom det i gryden sammen med hønsefond og cayennepeber. Krydr med salt og peber, læg låg på og lad det simre 20-25 min til kålen er mør. Blend suppen helt glat med en stavblender, rør fløden i og smag til med sukker, salt og peber. Server med godt groft brød og gerne en skefuld rucolapesto (se nedenfor) og/eller ristede kerner på toppen.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften