Skyl salaten og slyng den tør. Halver nektarinerne, fjern stenene og skær kødet i tynde både. Snit forårsløget i tynde skiver, halver cherrytomaterne og hak hasselnødderne groft. Rør presset hvidløg, pesto og olie sammen og smag til. Bred salaten ud på et stort fladt fad, fordel nektariner og cherrytomater ovenpå og riv mozzarellaen mellem fingrene henover. Dryp med pestoolien og drys med forårsløg og hasselnødder. Server straks til stegt/grillet fisk, kød eller fjerkræ.
Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.
Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.
Kommentarer og forslag til opskriften