0

Dorade på spansk med kartofler, citron og sherry

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Dup fisken tør, giv den et par dybe rids og pres saften af 1 citron over - både indeni og udenpå.

Skræl kartoflerne, pil løgene og skær begge dele i tynde skiver. Rens chilien og snit den i tynde strimler.

Kom pillede hvidløg, nogle få safrantråde, halvdelen af persillebladene, et godt nip groft salt og lidt peber i en morter og knus det godt sammen. Tilsæt 3 spsk. olie og 2 spsk. vand og rør det ind i blandingen.

Smør et ovnfast fad godt med olie, fordel kartoffelskiver, løgringe og chilistrimler deri og fordel blandingen fra morteren ovenpå. Dæk fadet godt til med stanniol og bag 20 min. i en 175 grader varm ovn. Tag stanniolen af, læg fisken ovenpå kartoflerne og dryp først sherry og dernæst lidt olie henover. Skær den anden citron i tynde skiver, læg dem som et låg ovenpå fisken og sæt igen fadet i ovnen (15-20 min. til fisken er mør). Hak resten af persillen og drys den over lige inden servering.

Server sammen med en god tomatsalat, hvidløgsristede champignoner og godt brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.