
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom kartoflerne i en gryde med vand, så det dækker, og et godt skud salt. Kog i ca. 10 min., til de er møre.
Skræl persillerødderne, og riv dem på den grove side af et råkostjern. Kom dem op i en skål sammen med rosinerne.
Pil skrællen af appelsinerne, pluk dem i fileter, og skær dem i mundrette stykker.
Snit bladselleri i tynde skiver. Hak persillen fint med en kniv. Bland det hele i skålen. Bemærk, hvis ungerne foretrækker det, kan du lade de forskellige ingredienser være hver for sig, og lade børnene selv blande ved bordet.
Gnid fisken med lidt olivenolie, og krydr med lidt salt. Læg fisken på skindsiden i et ildfast fad, og bag den i bunden af ovnen i 10-12 min., til den er mør.
Anret kartofler, vintersalat og bagt fisk på en tallerken.
NB: På billedet er der brugt hvid fisk, men du får leveret laks med skind i denne uge.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften